Kunderne

Små lokale virksomheder

Om ordet "Små": Større virksomheder eller medlemmer af en "kæde" har egen it-afdeling. De bliver altså ikke kunder hos inteko.

Men enkeltmandsvirksomheder eller håndværkere med få ansatte har lige så meget brug for edb (eller it) i det daglige, som der er muligheder for at holde trit med den tekniske udvikling, opdateringerne af programmer, behov for nyt udstyr, for nye teleforbindelser og så videre.

Og ofte er økonomien stram, så man udsætter indsatsen, ind til det ikke kan udsættes mere: Når pc'en med kundekartoteket er gået i stå eller internetforbindelsen bare er helt væk. Så har man ikke noget valg, men må i gang igen, og det nytter ikke at diskutere prisen.

Om ordet "lokale": Vi taler om Halsnæs Kommune og nærmeste omegn. inteko prøver at være et "grønt" firma og cykler helst til kunderne.

Typiske ydelser

Som ny kunde får du (får, ikke betaler) en god times gennemgang af din situation på edb-området. På den baggrund kan jeg lave en liste over de mest påtrængende "udfordringer", altså dem, der kan tvinge din virksomhed i knæ for en periode.

Der vil ofte være tale om løsninger til forbedring af sikkerheden: Backup (sikkerhedskopiering) og måske alternativt udstyr, der kan bringes i sving på kort tid. Men også arbejdsmetoder kan være usikre: Opretholder man et syndigt rod i sine dokumenter, fakturaer eller sit kundekartotek, kan edb-udstyret fungere fint, men dagligdagen været præget af enormt tidsspilde.

Rådgivning

Skal der købes nyt udstyr eller programmer, kan en neutral og kompetent rådgivning betyde en mærkbar besparelse. inteko sælger ikke hverken pc'er, kabler eller programmer og har derfor ikke interesse i at markedsføre noget bestemt.

Indkøring

De sidste 25 år har konkurrencen på forbrugerelektronikområdet været så hård, at absolut ingen firmaer gennemfører en grundig test af deres produkter, før de når hylderne i butikkerne. Den korte test garanterer faktisk kun, at udstyret kan fungere i en kort periode efter salget. Om det også fungerer efter tre måneder, det henstår i det uvisse.

Netop dette er trist, for efter nogle uger med den nye pc begynder man at stole på den, altså fx betro den sine mails og kundedata.

Mit forslag er følgende: Nyindkøbt udstyr skal sættes på hårdt arbejde en uges tid. Men uden at der er nogen værdifulde data involveret. Fordi en betydelig del - fra 3 til 10% - af "billig" forbrugerelektronik får problemer efter nogle få dages konstant brug med intensive testprogrammer, der slider på elektronikken. Især hvis man hjælper på vej med temperatursvingninger.

Der er ikke tale om urimelig behandling! Leverandører af fx medicinsk udstyr plager deres apparater med en såkaldt "burn-in"-test, der netop skal stresse så meget, at fejl afsløres og produktet repareres eller kasseres, i stedet for at nå ud til en kunde for at fejle dér.

inteko udfører gerne en sådan "burn-in"-test. Selv om det tager en uge, er der ikke involveret ret mange arbejdstimer i denne aktivitet, der jo for det meste passer sig selv.

Bemærk: En smart ting ved at handle på nettet (som privatperson!) er de 14 dages fortrydelsesret. En del af den tid kan bruges på en sådan stress-test.